Sabbatåret er den vigtigste del af uddannelsen

» Posted by on Aug 28, 2013 in Uncategorized | 0 comments

Sabbatåret er den vigtigste del af uddannelsen

I disse tider diskuteres der på højtryk i diverse medier og rundt om diverse spiseborde, hvor hurtigt de studerende skal gennemføre både deres gymnasiale og videregående uddannelser. de studerende skal hurtigere igennem uddannelsessystemet, så de kan komme ud på den anden side, få et job og betale skat til den fælles kasse. Men midt i hele denne diskussion er der (heldigvis) også en hel gruppe af mennesker, der har den holdning, at lige netop friåret – i ental eller flertal – er dér, hvor man får den allervigtigste del af sin uddannelse. Det er i friåret man har tid til at udvikle nogle af de kompetencer, der ikke kan læres i et klasseværelse eller en forelæsningssal. At stifte bekendtskab med andre kulturer, kommunikere med folk, der har en helt anden baggrund end en selv, stå på egne ben, opbygge og forsvare sine egne holdninger, holde kontakten med gamle venner og samtidig opbygge et nyt netværk uden for skolen. At have et job i sabbatåret efter gymnasiet er en rigtig vigtig lektie for mange unge mennesker. De lærer noget om mødepligt, fælles ansvar og sociale roller. De lærer, at hvis de ikke møder op på arbejde, går det ud over alle deres kollegaer, og hvis de kommer for sent, så risikerer de at miste deres job. Rigtig mange vælger at arbejde for at få råd til at komme ud at rejse, og deri ligger der også en vigtig lektie. At man må yde for at man kan nyde – og at nydelsen ofte er endnu større, når man selv har sparet op til den.

At tage ud at rejse i sit sabbatår giver også den vigtige lektie, at man lærer at socialisere med alle slags mennesker fra alle steder i verden. Hvad enten man rejser med en af de mange arrangerede rejser for unge, eller om man rejser med et par venner eller helt på egen hånd, så vil man, når man rejser rundt i verden som ung, så vil man bestemt møde en masse mennesker, som man ellers aldrig ville have mødt.


Om sabbatåret går med ungdomsarbejde, frivilligt arbejde eller rejser for unge, så er det altså her, man lærer nogle vigtige lektier, der ikke kan læres andre steder.

Submit a Comment