En anderledes ferie

» Posted by on Nov 24, 2014 in Uncategorized | Comments Off on En anderledes ferie

Prøv at sig Kangerlussuaq 10 gange i træk. Ja, det er lidt af et navn på en by, men en by det er det. Den ligger nærmere bestemt på Grønland, og jeg havde aldrig hørt om den før min kæreste, som altid har været meget interesseret i Grønland spurgte mig om vi ikke skulle tage derhen sammen. Min kæreste har allerede været mange steder på Grønland, såsom Nuuk, hvilket er en by jeg rent faktisk kender, men aldrig har været. Men han har endnu ikke været i Kangerlussuaq, og det har åbenbart været et sted han gerne har villet hen længe. Jeg er nu mere til sol og strandferie, men jeg tænker at det kunne være en god udfordring at tage til Grønland, og så især til en by jeg aldrig før har hørt om. Han er sådan en der er rigtig glad for lange vandreture, igen noget der ikke lige ligger til højrebenet for mig, men altså, det skal jeg nu nok få overkommet. Jeg har til gengæld læst at man kan få nogle lækre gastronomiske oplevelser derovre, og da jeg er lidt af en foodie, er jeg meget spændt på hvad jeg kan få af anderledes spise og lokale råvarer.