Noget at se frem til

» Posted by on Aug 3, 2014 in Rejser | Comments Off on Noget at se frem til

Noget at se frem til

Den danske sommer er og har været intet mindre end spektakulær i år. Og det er vist noget, som de fleste godt kan skrive under på. Og den er heldigvis slet ikke slut endnu. Selvom vi lige har et par dage med lidt køligere vejr (som stadig ligger over de tyve grader), så vender de varme dage tillbage igen i weekenden. Til min personlige fornøjelse. Jeg er en person, der simpelthen bare ikke kan få nok af sol og sommer, og bliver også nedtrykt og små deprimeret i den danske vinter. Det er måske lidt mærkeligt, men fordi jeg elsker sol og sommer så meget, som jeg gør, så er jeg faktisk allerede så småt begyndt at planlægge næste års sommerferie. Jeg kan rigtig godt lide at have ferier planlagt til solrige destinationer, for så har jeg noget at se frem til, når det er lidt for koldt og gråt. Men en tur jeg er begyndt at planlægge går til den Italienske ø Sicilien. Der har min veninde og jeg aftalt at vi skal køre rundt på Vespa’er, og tage fra den ene lille hyggelige og smukke landsby efter den anden. Vi er også allerede begyndt at glæde os til Sicilien, og det er jo dejligt at have noget at se frem til.