Ikke den slagne vej

» Posted by on Aug 8, 2014 in Jobsøgning | Comments Off on Ikke den slagne vej

Ikke den slagne vej

Jeg har af en eller anden grund altid været imponeret over folk, der vælger at gå en anden vej end ”den slagne” eller den der bliver forventet af dem, at de skal tage. Jeg ved ikke rigtigt hvorfor jeg har det sådan, men jeg tænker at det kan have noget at gøre med at mine forældre, især min mor, har været lidt af en mønsterbryder, og at jeg på den måde har fået ind, at det er en god ting ikke altid at gå den slagne vej? Jeg er ikke sikker. For på samme tid, har mine forældre nemlig alligevel altid opfordret mig til at gøre præcis som dem selv. At gå i gymnasiet, tage en lang videregående uddannelse, får et godt og sikkert job og så få en familie. Og jeg har et langt stykke hen ad vejen gjort som de har opfordret mig til. Men nu har jeg fået en fiks idé! Jeg vil nemlig gerne lave noget helt andet. Jeg vil uddanne mig til murer, for jeg drømmer om at have et murerfirma, og være min egen chef. Jeg ved ikke hvorfor jeg lige præcis vil have et murerfirma, men det er det der med at skabe noget, der tiltrækker mig helt vildt. Så nu springer jeg ud i det, og gør det modsatte af at gå den slagne vej.