Meget at få styr på

» Posted by on Aug 11, 2014 in Hus og have | Comments Off on Meget at få styr på

Affaldsgebyrer. Hvad i alverden er det, tænker du nok? Og det kan jeg sådan set godt forstå, at du tænker, for det gør jeg også! Det var bare lige noget jeg faldt over i en blog, i forbindelse med at min og min kærestes ombygning. Vi har nemlig købt det sødeste lille murstenshus ude i Hareskoven, og da det er en lille smule for småt til os, har vi besluttet os for, at lave en tilbygning, som kan bruges til badeværelse og stue. Vi drømmer om en tilbygning i glas, og tænker, at det bliver virkelig flot ude i vores meget tilgroede have.

Men efter vi er gået i gang med at tegne med en arkitekt, så er det så småt begyndt at gå op for os, at der er virkelig mange ting, man skal have styr på, når man gerne vil bygge selv. Det skal lige siges, at vi ikke kommer til at stå for hele konstruktionen, og skal have en bygherre og nogle tømrer på, men vi vil gerne lave så meget som overhovedet selv, da det både er mere personligt og billigere. Men en af de ting vi altså er faldet over er sådan noget som affaldsgebyrer, som bare er én af en lang liste af ting, der skal være styr på.