Rejser

Spontan tur til Grønland

»Posted by on Jan 5, 2015 in Rejser | Comments Off on Spontan tur til Grønland

Er der nogen der ved hvor man kan få de billigste billetter til fra København til Grønland? Min kæreste og jeg har fået den skøre ide at tage til Grønland om to uger. Er det overhovedet muligt? Kan man overhovedet finde et hotel på så kort tid? Jeg ved det ikke, men det er tid til at vi gør noget virkelig spontant, og vi synes selv at en tur til Grønland er ret spontant. Vi kunne have valgt en hurtig tur til London eller Madrid, men vi vælger Grønland, hvilket normalt aldrig er noget jeg ville gøre. Det er min kæreste der primært synes at Grønland er verdens bedste ide, så hvorfor dog ikke. Vi er virkelig dårlige til at være spontane, og jeg tror at det her er noget vi kan kigge tilbage på og grine af om mange år. Det vil være en sjov historie at fortælle til vores børn. Ja, og så var der dengang hvor mor og far spontant tog til et fly fra København til Grønland. Det havde selvfølgelig været endnu mere spontant hvis vi tog afsted i morgen, men nu skal vi heller ikke gå helt over gevind. Vi skal trods alt smide alt hvad vi har i hænderne.

read more

Øv. Julen er slut

»Posted by on Dec 31, 2014 in Rejser | Comments Off on Øv. Julen er slut

Øv. Julen er slut

Julen er overstået. Det er sørgeligt, men det er desværre sandt. Hvert år glæder jeg mig som et lille barn til jul, jeg bager julekager, pynter op, drikker spandevis af gløgg, laver hjemmelavede julemad som rullepølse, sild og sylte, og så går jeg på alle de julemarkeder jeg overhovedet kan komme til. Jeg ved ikke hvorfor jeg er så vild med julen, som jeg er, men jeg synes bare at der er et eller andet hélt særligt ved denne tid på året. Det er også ligesom om at folk er lidt gladere, fremmede har lettere til smil, og der generelt bare er en lidt mere varm og hjertelig stemning rundt omkring. Men i dag er det nytårsaften, hvilket også betyder, at julen mere eller mindre er slut. Jeg hader denne tid på året, hvor man skal til at pakke al sin julepynt ned, og hvor ingen længere gider at komme til gløgg og æbleskiver og klippe julehjerter. Jeg har blandt andet, og for at forlænge julen lidt i år, bestilt en rejse til Grønland, nærmere betegnet Kangerlussuaq, som ligger i Vestgrønland. Der er jo som de fleste ved masser af sne og is i Grønland, og jeg tænker at det nok kan hjælpe lidt på min juleånd;-)

read more

Fantastisk feriebolig

»Posted by on Sep 25, 2014 in Rejser | Comments Off on Fantastisk feriebolig

Fantastisk feriebolig

I sidste uge skulle vi have været to uger til Mallorca. En ferie hele familien virkelig havde glædet sig til længe, og som vi havde booket et godt stykke tid i forvejen. Vi havde booket all-inclusive og havde glædet os til bare at ligge ved en pool og slappe totalt af. Så gik flyselskabet konkurs og hele vores rejse blev aflyst. Simpelthen så ærgerligt. Så vi gik hurtigt i gang med at lede efter noget andet, og besluttede os for at det var et tegn på, at vi ikke skulle til Mallorca. Vi har altid tænkt at Italien kunne være et lækkert sted at tage hen, så vi endte med at beslutte os for en feriebolig i Toscana, nærmere bestemt i Scarlino. Og her sidder vi så i vores feriebolig og har det lige så skønt som vi nok ville have haft det på Mallorca. Vi har en pool men er også tæt på stranden. Helt perfekt. Jeg kan klart anbefale en feriebolig i Toscana eller et andet sted i Italien, og det kan sagtens findes til overkommelige priser. Vi skal helt sikkert på denne type ferie igen næste år, det er hele familien enige om, og vi har kun været her i 3 dage.

read more

Grønland når det er bedst

»Posted by on Aug 6, 2014 in Rejser | Comments Off on Grønland når det er bedst

Grønland når det er bedst

Jeg har op til flere gange fået anbefalet at jeg skulle rejse til Grønland, men jeg havde aldrig rigtig været hooked på ideen. Men forleden blev mig og en kammerat enige om at vi skulle prøve det. Han havde heller ikke været på Grønland før, så vi vidste ikke rigtig hvad vi gik indtil. Vi fik et rejseselskab til at arrangere rejsen og de planlagde de ting vi gerne ville prøve. Vi startede med at flyve til byen Kangerlussuaq, hvor vi indlogerede os på Hotel Kangerlussuaq. Det var et virkelig lækkert hotel og et virkelig dejligt ophold vi havde på Hotel Kangerlussuaq. Vi prøvede en masse forskellige aktiviteter mens vi var i byen. Blandt andet var vi på lystfiskeri med nogle lokale fiskere. Det var utroligt at se hvordan de benyttede naturen og den erfaring de havde med havet og de redskaber de brugte var utroligt. Vi var også på en hundeslæde tur, som tog en dags tid. Det er en dejlig måde at opleve Grønland på og se den smukke natur og det bliver vel ikke mere tro mod det gamle Grønland at tage på en hundeslædetur hvor man får fornemmelse af hvordan det var for år tilbage.

read more

Noget at se frem til

»Posted by on Aug 3, 2014 in Rejser | Comments Off on Noget at se frem til

Noget at se frem til

Den danske sommer er og har været intet mindre end spektakulær i år. Og det er vist noget, som de fleste godt kan skrive under på. Og den er heldigvis slet ikke slut endnu. Selvom vi lige har et par dage med lidt køligere vejr (som stadig ligger over de tyve grader), så vender de varme dage tillbage igen i weekenden. Til min personlige fornøjelse. Jeg er en person, der simpelthen bare ikke kan få nok af sol og sommer, og bliver også nedtrykt og små deprimeret i den danske vinter. Det er måske lidt mærkeligt, men fordi jeg elsker sol og sommer så meget, som jeg gør, så er jeg faktisk allerede så småt begyndt at planlægge næste års sommerferie. Jeg kan rigtig godt lide at have ferier planlagt til solrige destinationer, for så har jeg noget at se frem til, når det er lidt for koldt og gråt. Men en tur jeg er begyndt at planlægge går til den Italienske ø Sicilien. Der har min veninde og jeg aftalt at vi skal køre rundt på Vespa’er, og tage fra den ene lille hyggelige og smukke landsby efter den anden. Vi er også allerede begyndt at glæde os til Sicilien, og det er jo dejligt at have noget at se frem til.

read more

Er der mon grønnere?

»Posted by on Jul 24, 2014 in Rejser | Comments Off on Er der mon grønnere?

Er der mon grønnere?

Kender du udtrykket ”græsset er grønnere på den anden side”? Jeg synes personligt at der kan være rigtigt meget sandhed i det udtryk. Jeg har det selv sådan tit og higer tit efter det, som jeg ikke selv har. Nu lyder jeg måske som en person, der aldrig er tilfreds, med det jeg har, men sådan er det nu ikke. Jeg er grundlæggende meget tilfreds med min tilværelse, og det jeg ”har”, men når det så er sagt, så tror jeg at min nysgerrighed byder mig, at være interesseret i de ting jeg ikke har, eller de ting jeg ikke selv har opnået. Men et område hvor jeg hele mit liv ikke har ment at græsset er grønnere, er i den bogstavelige forstand hos vores naboer i Tyskland. Jeg har altid set lidt ned på Tyskland og tyskere, og aldrig været på ferie der. Men nu hvor jeg er blevet ældre, er jeg begyndt at blive lidt nysgerrig over hvordan der mon er hos vores naboer. Jeg har derfor besluttet at tage over på den ”anden side”, og tage på bilferie i Tyskland. Og jeg glæder mig vildt til denne bilferie i Tyskland! Og måske viser det sig sågar, at græsset virkelig er grønnere på den anden side.

read more