Købe eller leje?

» Posted by on May 11, 2014 in Ældre | Comments Off on Købe eller leje?

Købe eller leje?

Jeg er så småt begyndt at forbered mig på, at jeg skal på folkepension. Jeg er faktisk også begyndt at glæde mig lidt til det. Da jeg først havde taget beslutningen, synes jeg faktisk, at det var lidt skræmmende sådan at skulle til at gå og ”Kukkelure” derhjemme. Men nu hvor det er ved at komme lidt tættere på, kan jeg faktisk mærke, at det nok slet ikke bliver så slemt. Desuden er mange af mine jævnaldrende veninder også gået på pension, så det vil jo sige, at jeg kommer til at have masser af muligheder for at se dem, og foretage mig ting sammen med dem. En af mine veninder har også for nylig købt en ferielejlighed i Berlin, som vi har aftalt at tage til i ny og næ og komme ud og se noget kunst og kultur, når vi så er i Berlin.

Jeg har selv arvet en lille pose penge fra min afdøde mand, og jeg er derfor også selv begyndt at overveje mulighederne for måske selv at købe en ferielejlighed Italien. Indtil videre har jeg nemlig kun lejet ferielejligheder, når jeg har været i Italien, men det kunne nu også være rigtig dejligt at eje sin egen. Men jeg er lidt i tvivl. Det er jo trods alt lidt nemmere bare at leje sig ind, og så har man ikke så mange forpligtelser. Det må jeg tænke lidt over…