Posts made in December, 2014

Øv. Julen er slut

»Posted by on Dec 31, 2014 in Rejser | Comments Off on Øv. Julen er slut

Øv. Julen er slut

Julen er overstået. Det er sørgeligt, men det er desværre sandt. Hvert år glæder jeg mig som et lille barn til jul, jeg bager julekager, pynter op, drikker spandevis af gløgg, laver hjemmelavede julemad som rullepølse, sild og sylte, og så går jeg på alle de julemarkeder jeg overhovedet kan komme til. Jeg ved ikke hvorfor jeg er så vild med julen, som jeg er, men jeg synes bare at der er et eller andet hélt særligt ved denne tid på året. Det er også ligesom om at folk er lidt gladere, fremmede har lettere til smil, og der generelt bare er en lidt mere varm og hjertelig stemning rundt omkring. Men i dag er det nytårsaften, hvilket også betyder, at julen mere eller mindre er slut. Jeg hader denne tid på året, hvor man skal til at pakke al sin julepynt ned, og hvor ingen længere gider at komme til gløgg og æbleskiver og klippe julehjerter. Jeg har blandt andet, og for at forlænge julen lidt i år, bestilt en rejse til Grønland, nærmere betegnet Kangerlussuaq, som ligger i Vestgrønland. Der er jo som de fleste ved masser af sne og is i Grønland, og jeg tænker at det nok kan hjælpe lidt på min juleånd;-)

read more

Behov for juridisk viden

»Posted by on Dec 30, 2014 in Uncategorized | Comments Off on Behov for juridisk viden

Behov for juridisk viden

Kender du reglerne inden for Enterprise? Jeg er forholdsvis ny i branchen, og er derfor en smule i tvivl om hvor meget, man egentlig skal vide for at være en god entreprenør. Jeg arbejder dagligt med en masse forskellige byggesager og har derfor brug for at vide en masse om udbuds- og arbejdsret, og herunder aftale- og tilbudsloven. Jeg er startet i det her job med ret lidt forudsætninger for at vide noget om alle disse juridiske forhold, og synes derfor godt, at det kan vær en lille smule uoverskueligt med al den jura, som jeg skal til at sætte mig ind i. Jeg har en rigtig god chef, som har været dygtig til at lære mig lidt op i de forskellige forhold, men jeg kan alligevel godt mærke, at der er en del områder, hvor min viden halter. Jeg vil jo gerne fremstå så professionel som overhovedet muligt, og jeg har derfor besluttet mig for at lede efter et kursus, som kan klæde mig godt på til at skulle varetage både store og små byggesager. Jeg kiggede lidt på nettet forleden dag, og fandt det her kursus i entrepriseret jura, og jeg må sige, at jeg altså synes det lyder ret lovende. Kender i noget til denne slags kurser, og hvad er jeres erfaringer med kurserne?

read more

Onkel i kontorfællesskab

»Posted by on Dec 24, 2014 in Uncategorized | Comments Off on Onkel i kontorfællesskab

Jeg var hjemme og besøge min onkel den anden dag, sammen med hele familien. Han er en rigtig iværksætter og har startet massevis af virksomhed. Nogle af dem har han solgt videre, og de trives rigtig fint, mens andre er gået konkurs. Sådan er det at være iværksætter, og det er den slags op og nedture man trives med. Der skal hele tiden være gang i noget nyt, og man kan ikke arbejde for andre end en selv. I hvert fald, så sidder han lige nu på et kontorfællesskab i København, hvilket lyder ret fedt. Han har altid siddet forskellige steder med de virksomheder han har startet, afhængig af om der var andre personer med i foretagendet eller om det bare var ham selv der sad med det. Nu sidder han så i det her kontorfællesskab i København, og det er han rigtig glad for. Han siger at det giver en masse energi at sidde sammen med andre mennesker, som også er iværksættere, som han kan sparre med, og han forstår ikke hvorfor han ikke har gjort det noget før, da han godt kunne have brugt den salgs sparring, da han startede nogle af sine tidligere virksomheder, der gik knap så godt.

read more

Jeg vil ha’ en håndværker

»Posted by on Dec 19, 2014 in Uncategorized | Comments Off on Jeg vil ha’ en håndværker

Jeg vil ha’ en håndværker

Jeg vil have en håndværker. Det lyder nok lidt mærkeligt, men efter jeg har vokset op med en far og tre brødre, som ikke engang kan finde ud af at sætte hylder op. Desuden har ingen af de kærester jeg har haft kunne ret meget praktisk. Måske har de lige kunne sætte en lampe op i loftet, men det har da også være det. Så nu hvor jeg er single har jeg tænkt over, at det da ville være helt oplagt at finde sig en håndværker!? Der er på en eller anden måde også noget ret maskulint over mænd, der ligesom har ”hænderne skruet ordenligt på”. Han behøver ikke arbejde som håndværker, men det er altså noget der tæller for mig, at han kan klare nogle praktiske ting ved hjemmet. Jeg har boet alene et års tid efterhånden, og jeg kan virkelig mærke at jeg mangler en mand i huset. Jeg har for eksempel fået en hundehvalp for et par måneder siden, og mine løsninger som at skjule ledninger og så videre, er virkelig lappeløsninger, der simpelthen ligner noget der er løgn. Men jeg ved bare ikke hvor man lige går hen og finder sig en håndværker? Det ville være smart hvis der fandtes en datingside, hvor man kunne finde sig en håndværker.

read more

Mistede farmors handsker

»Posted by on Dec 16, 2014 in Uncategorized | Comments Off on Mistede farmors handsker

Jeg har haft et par handsker i virkelig mange år, som jeg har arvet af min farmor, som selv har gået med dem i mange år. Man skulle tro at de ville være helt faldet fra hinanden, men de har det stadig rigtig fint. De er lavet af det fineste læder, og jeg er så glad for dem, især fordi jeg har dem fra min farmor. Og når jeg siger har, så mener jeg faktisk havde, for jeg mistede dem i sidste uge. Jeg er så ærgerlig over det, og jeg tør ikke fortælle min farmor, eller andre i min familie, om det, for det er typisk mig at miste ting. Jeg havde lagt dem i min cykelkurv, da jeg skulle låse min cykel, og så glemte jeg at tage dem med mig. Så jeg sad til middag hos min veninde i flere timer og da jeg kom ned igen til min cykel, så var de væk. Jeg kom i tanke om det oppe hos min veninde og skyndte mig ned efter dem, og så var de bare væk. Øv, hvor er det bare ærgerligt. Så nu må jeg se om jeg kan finde nogle der ligner dem lidt, selvom det aldrig helt bliver det samme.

read more